Helt overordnet kan man sige, at psykoterapi er et håndværk, som kan udøves af henholdsvis psykoterapeuter, psykologer og psykiatere.
En psykoterapeut benytter sig af psykoterapi som behandlingsmetode. Der findes mange psykoterapeutiske uddannelser indenfor forskellige terapeutiske retninger.
Psykolog og psykiater er såkaldt beskyttede titler, som man kun må benytte, hvis man har taget de uddannelser.
Kort om de forskellige titler:
-
Psykoterapeut: er uddannet til at arbejde med psykoterapi som behandlingsmetode. En psykoterapeut bør have gennemgået en mindst 4-årig uddannelse, hvor der trænes i psykologiske teorier og behandlingsmetoder indenfor den/de valgte terapeutiske retninger. En uddannet psykoterapeut har gennemgået masser af praktisk superviseret træning, samt et intensivt egenterapeutisk forløb.
I princippet kan enhver kalde sig for psykoterapeut. Man bør derfor sikre sig, at psykoterapeuten har en grundig og seriøs psykoterapeutisk uddannelse, der lever op til de tværministerielle kvalitetskriterier for psykoterapeutuddannelserne eller Psykoterapeut Foreningens krav.
Dette vedrører terapeutuddannelsens varighed, timetal omkring teori, træning, supervision og egenterapi, samt krav om forudgående videregående uddannelse.
Læs mere om min uddannelse
-
Psykolog: har en min. 5-årig universitetsuddannelse i psykologi (cand. psych.). Dette er hovedsageligt en teoretisk uddannelse, som ikke inkluderer uddannelse som psykoterapeut. En cand. psych. kan opnå offentlig autorisation og modtage klienter med tilskud fra sygesikringen. Som overbygning kan tages en specialistuddannelse, i fx psykoterapi.
Mange, men ikke alle, efteruddanner sig i psykoterapi. Et længerevarende egenterapeutisk forløb er kun et krav i forbindelse med specialistuddannelsen.
-
Psykiater: en læge med specialistuddannelse i psykiatri (behandling af psykiske sygdomme). En psykiater kan stille diagnoser på psykiske sygdomme samt ordinere medicin til behandling heraf. En del psykiatere tager en psykoterapeutisk efteruddannelse, men der er ikke krav herom.
Min anbefaling vil være, at du lægger vægt på, at terapeuten har gennemgået et langt egenterapeutisk forløb, uanset om der er tale om en psykolog eller en psykoterapeut.
Formålet hermed er at sikre, at terapeuten har personlige erfaringer med den terapeutiske proces, samt har bearbejdet personlige begrænsninger for sit arbejde som psykoterapeut.
Det er min erfaring, at egenterapi giver en dybere forståelse, indsigt og rummelighed overfor sig selv, andre og menneskelivet generelt. Terapeuten får på baggrund heraf bedre muligheder for at hjælpe andre videre i deres proces.
